Hejsa og velkommen på min side

Jeg hedder Sara Larsen og er 36 år. Jeg er uddannet cand. mag. i audiologopædi (tale-hørepædagogik) og mor til en datter på 7 år med generelle indlæringsvanskeligheder (inferioritas intellectualis) og en normaltbegavet dreng på 11 år med infantil autisme, ADHD og angst. Begge børn går på hver deres specialskole i Herning kommune og trives i hver deres specialtilbud.

Jeg har flere års erhvervserfaring som tale-hørepædagog i PPR-regi, hvor jeg har varetaget den talepædagogiske bistand af børn og unge med forskellige tale-sprogvanskeligheder.

Jeg har altid haft en forkærlighed for de “skæve børn” og forældresamarbejdet. Og bla arbejdet som primær hjemmetræner for en teenagedreng med autisme og retardering ud fra ABA-metoden (anvendt adfærdsanalyse).

Nogle kalder Autisme for “skilsmisse-diagnosen”. Jeg tror ikke helt på det, for vi kan aldrig skyde skyld på vores børn, når vores parforhold halter. Jeg er imidlertid skilt fra mine to børns far og gift igen med min barndomsven og “lidelsesfælle”: Vi er nemlig begge sendiagnosticeret med ADHD. Noget der er sket indenfor de seneste par år – efter mine børns udredninger.

Min søn med autisme har,  som mange andre børn med autisme og ADHD, også en medfølgende angstproblematik og derfor har min eks-mand, søn og jeg modtaget angstbehandling for dette via et forskningsprojekt på BUC i Risskov rettet mod børn med autisme og angst, hvor vi har arbejdet ud fra en metode, der hedder “Cool Kids”.

At håndtere børn med usynlige handicaps som fx autisme og samtidig selv være udfordret med sin egen ADHD (foruden ægtefællens) kræver nosser…som jeg i sagens natur ikke har! Ved nærmere eftertanke er det ikke passende at bruge sådan et latrinært udtryk her på min velkomstside. Hvad vil folk dog ikke tænke om mig? At jeg er vanvittig og burde holde min kæft og fortsætte kampen for at fremstå “normal” og ikke-afvigende fra normen?!? Nej, på min blog vil jeg arbejde på at vise omverdenen, hvordan et liv med skjulte handicaps KAN se ud. Og for mig indebærer det bla at jeg kan komme til at sige/skrive, hvad jeg tænker, FØR jeg har nået at overveje konsekvensen af det sagte/skrevne. Så spænd sikkerhedsbælterne og hop ombord i Cirkusfabrikkens rutsjebane!

Jeg brænder for at dele ud af min viden og erfaring. Velkommen ombord!

Ps: Hvis du ikke finder nogen form for brugbar information i noget af det, jeg skriver, så send en tak op til Gud – fordi du er blevet skånet for denne type særheder – og brug din tid på det, der giver mening for dig.