ADHD-mor og egenomsorg vha. bla. Tapping Coaching

Mor med ADHD. Fordele og ulemper.

Som mor til barn og/eller børn med særlige behov er tid til egenomsorg ekstremt vigtigt for ikke at brænde ud.

For mig med ADHD er det så meget desto vigtigere.

Diagnosen er forholdsvis “ny”. Jeg fik den i foråret 2017. Det er stadig lidt uvirkeligt at forholde sig til. Men jeg har erkendt at jeg bare HAR et særligt følsomt sanseapparat. Det fede ved det er, at jeg om NOGEN, kan sætte mig ind i mine børns følsomhed. Det ufede er, at jeg kan komme til at skærme dem for meget fra stimuli, af frygt for at det bliver dem og ikke mindst MIG SELV for meget.

Hvad er egenomsorg for mig?

Egenomsorg er for mig pauser fra Alt og Alle! Det er mindfullness. Det er gå-ture. Det er tv-serier. Det er hæklearbejde. Det er sang og musik. Det er faktisk også at bede til Gud og meditere over tekster fra bibelen. Det er bare AT VÆRE. Uden at gøre. Det er Bose Quiet Comfort 35i høreværn og at ligge eller sidde med min stendyne over mig. Det er dybe, langsomme vejrtrækninger. Det er NADA-akupunktur. Det er “Slow Motion”. Det er samtaler med min mentor. Det er samtaler med min mand og mine mange gode veninder.

Det er også fuldstændig fred. For en stund.

Tapping coaching som terapiform

For mig har egenomsorg også været at forholde sig til mig selv, mine tanker og adfærd, mine følelser, mit første ægteskab og ikke mindst mine forældre og søskende samt opvækst.

Kort sagt: at tage stilling til de ekkoer fra fortiden, der tyngede mig.

Jeg stiftede bekendtskab med Dorte Ravn i forbindelse med deltagelse i hendes fantastiske foredrag: “Tak fordi du forlod mig” sammen med min mand.

Foredraget havde jeg set på Facebook og det appellerede til min mand og jeg, da vi begge havde været gift før. Vi ville og vil gerne arbejde med “nissen, der følger med”.

Efter foredraget besluttede jeg mig for at investere i et terapiforløb hos Dorte Ravn og hendes Tapping Coaching.

  •     “Når vi arbejder sammen, kan vi hurtigere finde frem til de grund-overbevisninger, som du lever dit liv efter og som er med til at skabe problemer for dig. Grund-overbevisninger er dannet i dine første leveår, hvor de blev lagret i din underbevidsthed.” (www.tappingcoach.dk)
  •    “Du kan endelig lægge fortiden bag dig og skue fremad mod en lysere fremtid. Lad ikke fortiden definere dig – du er mere end det, der skete for dig i fortiden!” (www.tappingcoach.dk) 

Jeg er SÅ glad og taknemmelig for de 8 gange, jeg investerede i egenomsorg hos Dorte. Jeg er blevet sat mere fri fra de negative overbevisninger, jeg bar rundt på. Jeg er blevet meget mere modig og selvstændig. Jeg higer ikke efter andres anerkendelse. Og jeg har givet slip på de mennesker, der dræner mig for kærlighed og energi.

Det har været en sorgfuld proces. Men jeg er stolt af mig selv. Jeg står SÅ stærkt nu! Og jeg har fået nye og fornyede venskaber, foruden den kærlige svigerfamilie jeg er kommet ind i.

Mine børn, min mand og jeg trives og udvikles. Angst og frygt er blevet erstattet med mod og glæde.

Godt tilbud på 5 sessioners tapping coaching

I nedenstående klip kan du høre mere om hvem Dorte er, hvad hun tilbyder og samtidig få muligheden for at få et godt tilbud på 5 sessioners tapping coaching.

Derudover tilbyder hun en gratis introsession, hvor man har mulighed for at finde ud af om et forløb hos hende er noget for en.

Invester i DIG og din families trivsel.

/Sara Larsen

 

www.tappingcoach.dk

https://www.stendynen.dk/

 

 

Forfatter: Sara Louise Larsen

Hejsa - og velkommen på min side! Jeg er - udover at være cand. mag. i audiologopædi (tale-hørepædagogik) - 36 år og mor til en dreng på 10 år med infantil autisme. Derudover har jeg flere års erhvervserfaring som tale-hørepædagog i PPR-regi, hvor jeg har varetaget den talepædagogiske bistand af børn og unge med forskellige tale-sprogvanskeligheder. Jeg har altid haft en forkærlighed for de "skæve børn" og forældresamarbejdet. Og bla arbejdet som primær hjemmetræner for en dreng med autisme og retardering ud fra ABA-metoden (anvendt adfærdsanalyse). Nogle kalder Autisme for "skilsmisse-diagnosen". Jeg tror ikke helt på det, for vi kan aldrig skyde skyld på vores børn, når vores parforhold halter. Jeg er i midlertid skilt fra mine to børns far og gift igen med min barndomsven og "lidelsesfælle": Vi er nemlig begge sendiagnosticeret med ADHD. Min datter på 7 år har generelle indlæringsvanskeligheder, og begge børn går således på specialskole. Min søn med autisme har også seperationsangst og derfor er vi tilknyttet et forskningsprojekt på BUC i Risskov dette efterår rettet mod børn med autisme og angst, hvor vi arbejder kognitivt med angsten ud fra en metode, der hedder "Cool Kids". Jeg brænder for at dele ud af min viden og erfaring. Velkommen til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.