Fortsættelsen omkring Cool Kids angstbehandling og hvordan vi kan vedligeholde angsten…

Angst – fortsat…

I slutningen af mit sidste blogindlæg foreslog jeg læseren at overveje, hvordan man som forælder selv kan have andel i, at ens barn forbliver angst.

Det kan være voldsomt provokerende at blive konfronteret med den virkelighed, at jeg som forælder også kan bruge nogle adfærds strategier overfor mit angste barn, der kun gør angsten ENDNU VÆRRE og som vedligeholder tilstanden hos barnet

I forbindelse med ASF Cool Kids angstbehandling på BUC i Risskov med min søn, der led af separations angst, blev jeg introduceret til et fantastisk skræmmende begreb SIKKERHEDSADFÆRD.

Som forælder til et barn, der i forvejen er udfordret bla socialt og sansemæssigt qua autismen, så vil vi bare så gerne forsøge at “jævne bumpene på vejen”. At køre på en ujævn grusvej er i forvejen pæææænt belastende, ikk?!? 🙂

Så vi mødre (måske også fædrene…?) bliver nemt fanget i et ulønnet arbejde som “servicemedarbejder” eller “tjener”.

Måske er vi bange? Bange for barnets angst? Bange for at blive konfronteret med den uhensigtsmæssige adfærd, som et angst barn kan udvise? Bange for magtesløsheden? Udmattede? Sådan havde jeg det i hvert fald.

På Cool Kids forløbet blev vi forklaret hvor typisk en fælde det er, at forældre forsøger at “beskytte” deres børn, når de har angstproblematikker. Forældre forsøger at “sikre sig” at barnet oplever positive ting og kampene bliver knapt så hårde.

Eksempel: Vores søn var bange for at sove alene og lå i sin egen seng på vores soveværelse indtil vi kom til første forsamtale med psykolog Tina Kilburn i forbindelse med optagelsen til Cool Kids ASF projektet for et års tid siden!

Vi var udmattede af at kæmpe for at få sønnen til at sove igennem i sin egen seng. Så vi havde truffet det nemmeste valg. Troede vi.

Men den slags sikkerhedsadfærd er en bjørnetjeneste af kaliber! Indirekte fortæller vi jo vores søn: “Ja, du har helt ret i, at hverken du eller vi stoler på eller har tillid til, at du kan og har modet til, at sove selv. Derfor bør du være tæt på mor og far”. 

Et andet eksempel på sikkerhedsadfærd: Min søn kunne qua sin ringe mentaliseringsevne ikke forstå, at når mor eller far gik væk fra ham og visuelt ikke kunne ses (fx gik fra stue og ud på badeværelset), så var det ikke ensbetydende med, at han var alene. Men sønnens reaktion var ligesom et barn, der panisk leder efter en forsvunden person og som er overbevist om, at dette er en realitet: “mor og far er væk. Jeg er alene!”. Han blev SÅ bange! Vi tillærte os derfor at orientere sønnen om al vores adfærd, for at foregribe situationen. “Jeg går lige ovenpå med vasketøjet”, “jeg skal lige på toilet”, “jeg går ud med skrald”. På den måde forsøgte vi at sikre ham mod angst. Men det virkede bare ikke… Han gik eller løb efter os og kaldte ellers på os hver 2. minut. Helt ærligt… det føltes som psykisk tortur nogle gange. Min krop gik i alarmberedskab pga min søns alarmberedskab. Virkelig dårlig cocktail…

Vi har arbejdet benhårdt med Cool kids metoderne og i dag sover sønnen igennem på sit eget værelse 6 ud af 7 dage. Han kalder ikke længere på os. Han går selv af sted og han er blevet fræk som en slagterhund! 🙂

Modet til at trodse er større end angsten for at miste. Fantastisk.

Jeg kan klart anbefale at Cool Kids ASF angstbehandling ift familier med autisme bliver inkorporeret som et behandlingstilbud ude i kommunerne.

For mere information: Læs Kilburns forskningsprojekt omkring angstbehandling ift autisme

https://rdcu.be/LxOb

 

Long time – no see… 

Der er så mange, der efterhånden har deres egne blogs og som øser ud af deres erfaring og viden. Noget, jeg finder rigtig meget inspiration i og som giver mig nye input og nuancer i forældreskabet. Men…

Jeg går i overvejelserne om at stoppe denne blog. De sidste mange år har handlet om arbejdet med at forstå, erkende og arbejde med min søns og mine egne udfordringer.

Jeg vil gerne videre med mit liv nu. Mindre fokus på at analysere adfærd og mere fokus på kreative sysler, som ikke kræver det vilde hjernearbejde.

Nu må jeg se, hvor længe det holder… Adfærdsanalyse og specialpædagogik bliver jeg nok aldrig helt færdig med… 🙂

/Sara

 

 

Angst, NAT-tanker og Cool Kids

Angst er som udgangspunkt en normalpsykologisk reaktion på noget ubehageligt

Angst er knyttet til det autonome nervesystem; nærmere betegnet det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem har med “kamp” eller “flugt”-mode at gøre. Og tjener til menneskets overlevelse. Den anden del af det autonome nervesystem: det parasympatiske nervesystem, er tilgengæld knyttet til fordøjelse, hvile og ro.

*En instruktor på universitetet lærte mig forskellen på de to systemer vha. følgende meget-lidt-kønne remse: "Man pisser og parrer sig med det parasympatiske nervesystem". Jeg overvejede at dele den remse med jer, men for at fremstå ekstra "prof og pæn" lader jeg være...*
Den ikke-hensigtsmæssige og sygelige angst

For mange med autisme og/eller ADHD kan angst være en “følgesvend” (i flotte termer også betegnet som en “komorbid lidelse”).

Men her er der ikke tale om en hensigtsmæssig angst-reaktion. Pludselig oplever man at kroppen “går amok” og reagerer, som om man er ved at blive kørt over af et tog og ikke kan undvige. Det er så riiiimelig spøjst, når man måske bare er på en gå-tur i byen!!!

Men det ubehagelige, der “antænder” angsten, kan være mange ganske “ufarlige” situationer, der vækker mere eller mindre ubevidste minder om noget oplevet ubehageligt.

Negative automatiske tanker

Angsten kan også opstå på baggrund af nogle negative automatiske tanker, der i virkeligheden repræsenterer meget lidt realistiske sandheder om virkeligheden. Men ikke desto mindre er det meget livagtige overbevisninger om fx ens egen værdi

Eksempel: 
Min søn med autisme på 10 har - indtil gennemførelsen af Cool Kids angstbehandling tilpasset børn med autisme i efteråret 17´- haft et behov for at kalde på de voksne eller følge efter os, for at sikre at han ikke pludselig var alene og forladt. 

At blive forladt er og var ikke en reel mulighed, men det var særdeles svært at forstå for vores søn. Særligt qua autismen, der jo indebærer en ringe forestillingsevne.

Hans ikke-hjælpsomme tanker var noget i retningen af: "Hvis jeg ikke kan se mor/far, så har de forladt mig".

I dag arbejder vi med hjælpsomme tanker som: "selvom jeg ikke kan se mor og er usikker, så ved jeg, at hun kommer tilbage og at jeg kan bruge de rolige vejrtrækninger og en behagelig aktivitet imens".

Den uhensigtsmæssige angst bunder altså (ligesom det ses ved depression i øvrigt) i negative automatiske tanker.

*Min mand og jeg har omdøbt disse tanker til forkortelsen: NAT-tanker. Vi kan begge opleve angst, men er blevet skarpe på at identificere de NAT-tanker, der ligger bag en angst eller depressiv reaktion, kigge på dem og ændre dem til mere realistiske og venlige tanker. På den måde lindres angsten for os. Det samme gælder for min søn* 

Teorien om at angst er styret af vores tanker, adfærd, situationen vi befinder os i og igen vedligeholdt af følelsen af fx angst, stammer fra Behaviorismen, teorien om stimuli-respons og derudfra er den såkaldte Kognitive Terapi (og deraf igen Cool Kids angstbehandlingen) udsprunget. En terapiform der har vist sig særdeles effektfuld ift. behandling af angst og depression.

Frugterne af kognitiv angstbehandling

Min søn (og jeg) er blevet meget mindre angst-prægede efter indføringen af Cool Kids behandlingen i hans og vores hverdag. Men det er en vedvarende arbejdsproces. Nye vaner tager tid at lære og at automatisere. Angsten kan og skal ikke undgås, men den kan i stedet nu hensigtsmæssigt omgås.

I næste blogindlæg vil jeg uddybe hvordan vi som forældre er med til at opretholde den sygelige angst hos vores angste børn, og komme med nogle fif til at bryde den onde cirkel. 

Indtil da kan du/i begynde at identificere, hvor meget du/i bruger "Pas nu på at du...." og "hvis du gør det så...".

/Sara Larsen

Litteraturhenvisninger:

Esben Hougaard: “kognitiv behandling af angst og panik”.

Tina R. Kilburn et al.: “Cool kids program tilpasset børn med ASF 2. udgave”. Arbejdshæfte for forældre og børn.

http://pure.au.dk/portal/da/projects/cognitive-behavioural-therapy-for-anxiety-disorder-in-children-with-comorbid-autism-spectrum-disorder(f6f5c3a9-f885-45ee-8c71-98e99fe03cb7).html

file:///C:/Users/John%20Doe/Desktop/ver-2-kognitiv-adfardsterapi.pdf