En god-weekend-hilsen med “DETALJE-RYTTERIET”

Hey, dig kender jeg! Du spillede ham, der stod og spiste en småkage i baggrunden i en scene 64 minutter inde i "En kongelig affære"!
Skuespillere, der kun har haft meget små roller, elsker autister

På den skole hvor min søn går (Sønderagerskolen i Herning – en VIRKELIG fantastisk skole primært for børn med autisme) hænger der på én af opslagstavlerne ovenstående satiriske stribe af Wolff & Morgenthaler.

Jeg synes striben på en skøn måde fanger essensen og samtidig også styrken i et menneske med autisme diagnosen: Den udprægede sans for detaljer.

Eller som jeg plejer at kalde det: “Detaljerytteriet”.

Jeg har simpelthen ikke kunnet finde striben her online, så i fald du ikke kan læse teksten kommer der en “oversættelse” her:

Skuespillere, der kun har haft meget små roller, elsker autister: Hey, dig kender jeg! Du spillede ham, der stod og spiste en småkage i baggrunden i en scene 64 minutter inde i "En Kongelig Affære"!

Jeg ønsker dig en dejlig weekend – med fokus på de unikke børn vi har! Livet ville være kedeligt uden!

 

/ Sara Larsen