“Ferie, ferie, ferie. Slap nu (ikke) af, du har (ikke) fri (men forsøg alligevel) og syng en glad melodi…”

Glædelig sommer hos cirkus-fabrikken?

Har dine børn og/eller du det også lidt ambivalent med en 6-7 uger lang sommerferie?! Måske er det ikke en udfordring for jer eller måske kan du have det som jeg og have masser af ønsker og ideer til “den perfekte sommerferie”, som bare er SÅ svær at realisere til noget komfortabelt og afslappende for netop dig og din familie?

Jeg kan godt forfalde til ønsket om at kunne gøre en masse ting, som vi ellers ikke har tid eller ressourcer til, når vi har sommerferie. Men jeg må erkende, at det kan hverken jeg, min mand eller børn magte.

Alt det, vi gerne vil eller kunne ønske at kunne, skal helst planlægges lidt tid i forvejen. Og på trods af det, så kan en ferie godt blive fyldt med stress. Både for børn og voksne.

For mig og min familie er "ferie" ikke lig med ferie. For os er "ferie" lig med ekstra specialpædagogisk arbejde 24-7 og en ekstrem form for tilsidesættelse af egne behov. 

Den reelle mulighed for afslapning sker til gengæld, når hverdagen igen melder sig og/eller børnene er hos deres far. Da er det tid til egen-omsorg og tosomhed med ægtemanden. 

Men så er jeg også helt klar til at være MOR, tålmodig, rummelig, kærlig, guidende, bestemt, osv, når børnene igen kommer hjem fra enten skole eller deres far. Og det føles bare SÅ godt at kunne mestre forælder-opgaven og se børn og voksne trives i de vante rutiner.

Misundelse på de normale familiers ferieformer

Med misundelige blikke ser jeg langt efter de der smilende, umiddelbart hyper-sunde og som regel også URIMELIGT smukke og veltrænede forældre og børn, der har planlagt en uge eller to på Mallorca. Og ikke nok med det. Så skal de da også følges og BO SAMMEN MED resten af den pukkelryggede familie dernede!?! Eller hvad med de familier der switcher mellem en uge i sommerhus med venner, til et andet sommerhus med andre venner og så lige en uge et helt tredje sted!?! Godt det ikke er mig. Jeg ville få spat!

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi FORSTÅ, hvordan det er menneskeligt muligt for andre at holde sådan en overskudsagtig ferie!?! Måske ser jeg kun en overflade, som nedenunder er fyldt med dårlig stemning, dårlig kommunikation og ensomme børn. Det tror jeg nu ikke. Men mit nervesystem duer bare ikke til så mange stimuli på så kort tid. Jeg bliver stresset. Desværre. Nej, “jeg vil hellere vælte på cykel” end at presses til at rumme så mange mennesker og skift. Heldigvis har mine børn det også sådan. Og min mand.

Jeg bliver alligevel også nemt misundelig på “almindelige” familier, som bare spontant kan tage ud af døren og gøre som de har lyst til. Børnene følger bare med og finder selv rundt og ind i leg med andre børn. WHATS NOT TO LIKE?!? 🙂

Andre forældre og familier “i samme båd”

Fællesskab med ligesindede forældre og familier giver mig til gengæld oplevelsen af fællesskab og gensidig forståelse og respekt. Sammen med ligesindede forældre får jeg den fantastiske oplevelse af at KUNNE mestre sociale begivenheder og at JEG ER GOD NOK, selvom jeg og familien ikke er de bedste til at rumme alt og alle.

Ligedan får børnene en oplevelse af at “være normale”, når de får tilbudt et fællesskab med “andre skæve børn”. Derfor er glæden ved hvert barns specialskole også kæmpe stor for os. For jeg oplever altså at “lige børn leger bedst”.

Jeg er et taknemmeligt medlem af Facebook-gruppen “Autisme forum til forældre som har børn med autisme”. Den gruppe kan jeg varmt anbefale et medlemskab i, da man møder ligesindede forældre og deres børn med bla. autisme. I gruppen er der rigtig mange forældre til børn med autisme, som beretter om, hvordan de oplever ferier som enormt udfordrende for deres børn og dem selv. For når det er ferietid, så forsvinder rammerne og strukturen fra hverdagen. Den struktur der i sig selv er aflastende for mennesker med ADHD og autisme. Store som små.

Mennesker med autisme og ADHD er ramt på deres evne til blandt andet at (realistisk) planlægge og (have energien til også) at fuldføre og rumme aktiviteterne.  Derfor trives disse mennesker også bedst i hverdagens forholdsvist forudsigelige rammer og en kendt struktur. Men når det er ferietid, så  forsvinder rammerne og strukturen. Og det efterlader et enormt “tomrum”, som det nu ligger hos forældrene at kunne (eller i hvert fald må forsøge at øve sig på at) udfylde, for at børn og forældre ikke går rundt med høj puls, sammenbidte kæber og et MEGET ANSTRENGT “hold-nu-kæft-hvor-vi-semielsker-vores-(bonus)børn/forældre”-smil”. 

Det hele bliver kun endnu mere tragi-komisk af, at os forældre til disse børn, som regel SJÆLDENT SELV er helt “appelsinfri”. Dvs. det, børnene er udfordrede i, det er FORÆLDRENE OGSÅ udfordrede i!!! 🙂 Det er egentlig ikke så underligt, at jeg føler mig stresset indimellem, tænker jeg. Men jeg har nu lært meget og er blevet god til at planlægge realistisk for børnene og jeg. Det er en befrielse at se smilene og glæden komme frem, når alle er klar over dagsprogrammet og dermed kan løsne lidt op og bare hygge sig.

En brainstorm af ideer til ferie-håndtering

Visuel struktur og faste opgaver/aktiviteter:

Når det er weekend eller ferie, så forsøger jeg at kompensere for vores udfordringer vha. en weekend eller ferie-struktur. Hele humlen i det handler om at finde på genkendelige aktiviteter, der gentages jævnligt eller hver dag. Fx at hvert barn har hver deres opgaver i hjemmet. Den ene dag er det datteren, der dækker bord og hjælper til i køkkenet og den anden dag er det sønnen.

Jeg italesætter meget, hvad de gør og udtrykker og forsøger at “tale en opgave op” til at være noget ganske væsentligt for mig. Fx “Hvor er det bare dejligt, at du lige åbner skuffen og finder 4 tallerkner frem”. Eller: “Jeg elsker at have mor-og-barnets navn-tid med dig. Du gør mig så glad, når du lige hjælper mig med at skrælle 5 gulerødder”. Osv. Osv.

Sætningerne, jeg bruger, indeholder som regel både "en belønning" i form af positiv opmærksomhed, men også en samtidig gentagelse og guidning af, hvad det var, jeg ønskede de skulle gøre. 

Gentagelserne hjælper børnene til at huske en opgave og kompenserer dermed for en arbejdshukommelse, der ikke kan fastholde særligt mange informationer ad gangen samtidig med at opgaver udføres. 

De positive ord skaber oplevelsen og følelsen af at være elsket og at have værdi. Det hjælper til at danne mere af det "lykke-stof" i hjernen, som de fleste af vores børn i forvejen er i underskud af.

Jeg bruger desuden redskaber som: Time timer, Whiteboard, piktogrammer, ugeplan, forberedelser, gentagelser. Jeg tager den nemmeste (ud)vej (fx rugbrød til aftensmad i stedet for at bruge ekstra energi på gourmetmad, som børnene alligevel ikke har modet til at spise). Jeg har anskaffet ledsagerkort til børnene, som gør udflugter billigere og fx “Vis hensyn” armbånd i LegoLand.

Jeg planlægger først en uge for mig selv, før jeg planlægger for børnene. For mig handler det meget om at mærke efter i mig selv først. Hvis det ønskede føles for voldsomt, så stoler jeg på min mavefornemmelse og laver en anden plan.

Jeg forsøger desuden at undgå for mange spørgsmål og valgmuligheder overfor børnene. Det er jo her børnene er mega udfordrede. 

Generelt er det bare godt med korte "kommandoer". Det aflaster deres i forvejen overstimulerede hjerner og udfordrede arbejdshukommelse.

De altafgørende pauser og accepten af barnets sær-interesser:

Jo mere stresset et barn er, des flere og længere pauser, skal du tilbyde. Akkurat som det gælder for dig selv og alle andre.

Jeg nyder at se børnene glad gentage rutine-prægede aktiviteter som kræver minimal planlægning og afstresser børnene. De er så glade. Fx når de spiller Mine Craft ad libitum, sorterer fx LEGO i former og farver, gynger og rutsjer igen og igen og igen, tager fodbad, kigger på glimtende genstande, tegner de samme tegninger igen og igen, stiller legetøj på rækker eller sorterer dem i kategorier, laver beroligende lyde og taler løs for sig selv på youtube-lignende-engelsk, ser youtube-klip med deres yndlingslegetøj og imiterer det sete i egen leg bagefter.

Nyd jeres helt egen “cirkus-fabrik”

Se på “vanviddet” og de “pudsige” ting, dit barn gør og siger. Betragt glæden i øjnene. Sæt ord på glæden for deres interesser og smil til dit barn. Så føler i jer måske knapt så anderledes og mere heldige med at være JER?!

Tænk hvis alle var “normale” og forudsigelige i ord og handling?! Det ville da være kedeligt, synes du ikke?!? Prøv at klikke ind The Holderness Family på Facebook og lad dig inspirere til at leve et sjovt liv trods AD(H)D i familien. Nedenfor kan du høre familiens sang og parodi på, hvordan deres sommerferie bliver en alternativ udgave pga deres udfordringer.

Glædelig sommer og glædelig opstart af nyt skoleår. Jeg håber i får en velfortjent “ferie” og ro til afslapning, når ferien er forbi og hverdagens trummerum endeligt indfinder sig 🙂

 

/Sara

Attention – Charlie Puth Parody “Good Intentions” // The Holderness Family

We had such good intentions this summer, we really did. I apologize, in advance, to their teachers this fall. #somuchtv #parentfail #CharliePuthParody

Slået op af The Holderness Family i Mandag den 23. juli 2018