Intensive Interaction og “Jubii- og vingummi”-pædagogik

Hej igen!

I dag vil jeg gerne reklamere for en – umiddelbart banal men dog effektfuld – metode til kommunikativ udvikling hos mennesker med handicaps som fx autisme spektrum forstyrrelser: Intensive Interaction.

Psykolog Ditte Rose Andersen beskriver så fint og med video- og billed eksempler i ovenstående video, hvad Intensive Interaction er og hvad man gør, for at fremme handicappede menneskers kommunikative udvikling.

Faktisk er basale kommunikations færdigheder SLET IKKE så banale! Den tidlige kommunikation mellem forælder og det lille barn er faktisk ganske avanceret og det er disse basale færdigheder, som børn med fx autisme kan mangle og derfor skal trænes intensivt for at opnå.

Når først man har et barn med fx autisme og med meget begrænset sprog, finder man ud af, hvor kompliceret og effektfuldt kommunikation i virkeligheden er! Fravær af øjenkontakt kan hos en udenforstående person signalerer fx ligegyldighed. Men arbejder man med fx autisme, så skal man tænke HELT anderledes. Her kan manglende øjenkontakt i højere grad forstås som noget, der er en udfordring for personen at lære og at udføre pga andre udfordringer. Dvs. det skal ikke tolkes som ligegyldighed, men en udfordring for mig som kommunikationspartner. En udfordring til at gå HELT NED i tempo, komme helt ned/op på personens niveau og følge dennes initiativ.

Har du et barn med begrænset sprog og kommunikation vil jeg anbefale dig at surfe rundt på Ditte Roses firmaside:

Hvad er Intensive Interaction?

Her kan man også – gratis – downloade en virkelig fin og overskuelig mini-guide til, hvordan du kommer i gang med den helt særlige stimulering af netop dit barns kommunikative udvikling.

Kort fortalt (uden filter og akademisk sprog) handler det ift børn med autisme om at:

  • Den voksne klapper kaje og afventer barnets initiativ.
  • Den voksne holder stadig munden lukket og efterligner barnets (ofte gentagede yndlings) adfærd. Og hvis den adfærd er med lyd på, så er det selvfølgelig okay at åbne munden 🙂
  • Den voksne er i øjenhøjde med barnet og ser på barnet. Undersøgende på hvad barnets glædeskilde er. Og med en intention om at gå med ind i denne oplevelse af glæde hos barnet, så der skabes en fælles opmærksomhed og glæde i samspillet mellem barn og voksen.
  • Når blikkene med tiden mødes (kortvarigt i starten) “belønnes” denne ønskede adfærd med: et ekstra bredt smil, en jubellyd (som barnet også bruger) og mere efterligning af barnets adfærd. Også kaldt “jubii- og vingummi pædagogik “:)!

På den måde lærer barnet om turtagningsprincipperne i samtale. At når én taler, tier og lytter den anden, og omvendt. At interaktion er noget der “går på tur” mellem dem. Og at vi kan dele og glædes sammen om noget, der interesserer barnet.

Det er således “kilden” til at skabe mening med kommunikation for barnet. For som vi ved, så skal en opgave “give mening” for et barn med autisme, for at han/hun bliver motiveret for at gøre mere af dette.

God fornøjelse!

/Sara Larsen

“Hvad foregår der inde bag de blå øjne?”

Det tavse (og særligt det stressede) barn med autisme kan opleves at “lukke sig ude” fra  omverdenen.

Forstå det som en måde at kommunikere på.

Dit barn har brug for hjælp til social interaktion – Så du må lette dig fra din stol, lægge mobilen langt væk, og flytte dig fysisk og mentalt nærmere dit barn, for at følge dit barns initiativ.

Hvad leger dit barn med? Sæt ord på. Hvad gør legetøjet? Sæt ord på. Laver dit barn lyde? Sæt ord på. Tag evt. Et matchende legetøj og efterlign barnets leg med sit legetøj. Børn med autisme har ofte svært ved at imitere/efterligne andre. Og imitation ER bare en nødvendig forudsætning – sammen med fælles opmærksomhed – for sprogtilegnelse.

Så: prøv at følge dit barns initiativ.

Blidt, nysgerrigt, tålmodigt, interesseret og anerkendende.

Jeg vil udfordre dig på at prøve det – og fortæl mig gerne, om du bare EN gang oplevede at din barn “brød ud af sin verden” et split sekund og så mod dig? Kom der endda et smil?

Prøv det af – og beløn dit barn med kærlige ord og High five eller et yndlingslegetøj.

Det, vi ønsker mere af, skal tydeliggøres og det skal “give mening” for dit barn  at åbne op. Det hjælper belønninger til.

Husk – at barnets FORSØG på at vise dig fælles opmærksomhed er LIGESÅ vigtigt at belønne.

Smid endelig en kommentar om dine egne oplevelser og erfaringer – og hjælp os med at blive endnu bedre forældre til vores børn

– Sara Louise Larsen