Det, vi fokuserer på, får vi mere af. Hvilke “briller” bruger du?

I eftermiddags tog jeg mig tid til en stjernestund med min elskede søn med autisme og ADHD… ❤️

Jeg sad og forsøgte at følge med i noget på Youtube, som gav mening og glæde for ham. Og det var så dejligt at se hans smil og delte glæde med mig over det, som vi så sammen.

Jeg “fattede hat af” det interessante i det vi så sammen på skærmen, men jeg nød at vise ham min accept af og kærlighed til ham og hans oplevelser af og i verdenen.

Alle er helt unikke og Guds skabte mennesker. Og det er vores opgave at udtrykke dette til hinanden, så vi ikke efterlader vores børn eller kære med oplevelsen af mindreværd eller “ikke at være gode nok, som de er”.

Alle har ret til at blive hørt og være en del af et fællesskab. Uanset hvad.

Så når et menneske qua autisme har svært ved GENSIDIG social interaktion og kommunikation, og når adfærden er temmelig indskrænket til at dreje sig om særlige interesser, så har VI som familie og fagpersoner omkring mennesket en forpligtigelse til at kompensere for handicappet.

At kompensere er ikke “bare” teknologiske hjælpemidler, piktogrammer, time timere, guidning, vejledning i sociale spilleregler, osv.

At kompensere er OGSÅ at lægge sine egne oplevelser af “normalt og ikke-normalt” til side, og med åbent hjerte og sind at VANDRE MED mennesket med autisme.

Når vi viser interesse for hinanden, så skaber vi fælles opmærksomhed og glæde. Og så er den nonverbale interaktion og kommunikation ligeså vigtig og skal anerkendes på lige fod med det talte sprog.

Så pyt med at dit barn eller partner ikke udtrykker sig super forståeligt verbalt. Blikket og mimikken er også et sprog, der skal anerkendes i jeres sociale samspil. Og når du anerkender det nonverbale som et vigtigt “sprog”, så kompenserer du også indirekte for personens sociale og kommunikative handicap. Og pludselig åbner der sig et endnu større kommunikativt og socialt potentiale i jeres relation.

Det, vi fokuserer på, får vi mere af. Det gælder både om vi tager “fejl-finder-briller” på eller “du-er-et-elskeligt-og-interessant-menneske-briller” på.

Hvad vælger du?

/Sara

 

Forfatter: Sara Louise Larsen

Hejsa - og velkommen på min side! Jeg er - udover at være cand. mag. i audiologopædi (tale-hørepædagogik) - 36 år og mor til en dreng på 10 år med infantil autisme. Derudover har jeg flere års erhvervserfaring som tale-hørepædagog i PPR-regi, hvor jeg har varetaget den talepædagogiske bistand af børn og unge med forskellige tale-sprogvanskeligheder. Jeg har altid haft en forkærlighed for de "skæve børn" og forældresamarbejdet. Og bla arbejdet som primær hjemmetræner for en dreng med autisme og retardering ud fra ABA-metoden (anvendt adfærdsanalyse). Nogle kalder Autisme for "skilsmisse-diagnosen". Jeg tror ikke helt på det, for vi kan aldrig skyde skyld på vores børn, når vores parforhold halter. Jeg er i midlertid skilt fra mine to børns far og gift igen med min barndomsven og "lidelsesfælle": Vi er nemlig begge sendiagnosticeret med ADHD. Min datter på 7 år har generelle indlæringsvanskeligheder, og begge børn går således på specialskole. Min søn med autisme har også seperationsangst og derfor er vi tilknyttet et forskningsprojekt på BUC i Risskov dette efterår rettet mod børn med autisme og angst, hvor vi arbejder kognitivt med angsten ud fra en metode, der hedder "Cool Kids". Jeg brænder for at dele ud af min viden og erfaring. Velkommen til!

2 meninger om “Det, vi fokuserer på, får vi mere af. Hvilke “briller” bruger du?”

  1. Faldt lige over din side. Altså ikke bogstaveligt. Men det var lige det jeg trængte til at læse og roen over at have siddet og holdt om min søn en time uden han kunne sove klokken 23 om aftenen. Ikke prøve at finde fejlen og tænke over autismen som driller men bare acceptere og holde af ham som han er. Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.