Intensive Interaction og “Jubii- og vingummi”-pædagogik

Hej igen!

I dag vil jeg gerne reklamere for en – umiddelbart banal men dog effektfuld – metode til kommunikativ udvikling hos mennesker med handicaps som fx autisme spektrum forstyrrelser: Intensive Interaction.

Psykolog Ditte Rose Andersen beskriver så fint og med video- og billed eksempler i ovenstående video, hvad Intensive Interaction er og hvad man gør, for at fremme handicappede menneskers kommunikative udvikling.

Faktisk er basale kommunikations færdigheder SLET IKKE så banale! Den tidlige kommunikation mellem forælder og det lille barn er faktisk ganske avanceret og det er disse basale færdigheder, som børn med fx autisme kan mangle og derfor skal trænes intensivt for at opnå.

Når først man har et barn med fx autisme og med meget begrænset sprog, finder man ud af, hvor kompliceret og effektfuldt kommunikation i virkeligheden er! Fravær af øjenkontakt kan hos en udenforstående person signalerer fx ligegyldighed. Men arbejder man med fx autisme, så skal man tænke HELT anderledes. Her kan manglende øjenkontakt i højere grad forstås som noget, der er en udfordring for personen at lære og at udføre pga andre udfordringer. Dvs. det skal ikke tolkes som ligegyldighed, men en udfordring for mig som kommunikationspartner. En udfordring til at gå HELT NED i tempo, komme helt ned/op på personens niveau og følge dennes initiativ.

Har du et barn med begrænset sprog og kommunikation vil jeg anbefale dig at surfe rundt på Ditte Roses firmaside:

Hvad er Intensive Interaction?

Her kan man også – gratis – downloade en virkelig fin og overskuelig mini-guide til, hvordan du kommer i gang med den helt særlige stimulering af netop dit barns kommunikative udvikling.

Kort fortalt (uden filter og akademisk sprog) handler det ift børn med autisme om at:

  • Den voksne klapper kaje og afventer barnets initiativ.
  • Den voksne holder stadig munden lukket og efterligner barnets (ofte gentagede yndlings) adfærd. Og hvis den adfærd er med lyd på, så er det selvfølgelig okay at åbne munden 🙂
  • Den voksne er i øjenhøjde med barnet og ser på barnet. Undersøgende på hvad barnets glædeskilde er. Og med en intention om at gå med ind i denne oplevelse af glæde hos barnet, så der skabes en fælles opmærksomhed og glæde i samspillet mellem barn og voksen.
  • Når blikkene med tiden mødes (kortvarigt i starten) “belønnes” denne ønskede adfærd med: et ekstra bredt smil, en jubellyd (som barnet også bruger) og mere efterligning af barnets adfærd. Også kaldt “jubii- og vingummi pædagogik “:)!

På den måde lærer barnet om turtagningsprincipperne i samtale. At når én taler, tier og lytter den anden, og omvendt. At interaktion er noget der “går på tur” mellem dem. Og at vi kan dele og glædes sammen om noget, der interesserer barnet.

Det er således “kilden” til at skabe mening med kommunikation for barnet. For som vi ved, så skal en opgave “give mening” for et barn med autisme, for at han/hun bliver motiveret for at gøre mere af dette.

God fornøjelse!

/Sara Larsen

Forfatter: Sara Louise Larsen

Hejsa - og velkommen på min side! Jeg er - udover at være cand. mag. i audiologopædi (tale-hørepædagogik) - 36 år og mor til en dreng på 10 år med infantil autisme. Derudover har jeg flere års erhvervserfaring som tale-hørepædagog i PPR-regi, hvor jeg har varetaget den talepædagogiske bistand af børn og unge med forskellige tale-sprogvanskeligheder. Jeg har altid haft en forkærlighed for de "skæve børn" og forældresamarbejdet. Og bla arbejdet som primær hjemmetræner for en dreng med autisme og retardering ud fra ABA-metoden (anvendt adfærdsanalyse). Nogle kalder Autisme for "skilsmisse-diagnosen". Jeg tror ikke helt på det, for vi kan aldrig skyde skyld på vores børn, når vores parforhold halter. Jeg er i midlertid skilt fra mine to børns far og gift igen med min barndomsven og "lidelsesfælle": Vi er nemlig begge sendiagnosticeret med ADHD. Min datter på 7 år har generelle indlæringsvanskeligheder, og begge børn går således på specialskole. Min søn med autisme har også seperationsangst og derfor er vi tilknyttet et forskningsprojekt på BUC i Risskov dette efterår rettet mod børn med autisme og angst, hvor vi arbejder kognitivt med angsten ud fra en metode, der hedder "Cool Kids". Jeg brænder for at dele ud af min viden og erfaring. Velkommen til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.