Sproglig og kommunikativ udvikling – Hvad skal jeg være opmærksom på som forælder?

cplol om sprogudvikling

Jeg vil gerne anbefale CPLOL´s guideline for et barns forventelige sproglige eller kommunikative formåen fra fødsel og til 4-års alderen. Du skal blot klikke på linket ovenfor, og så kan jeg anbefale dig at downloade den og printe den ud.

Jeg havde selv denne hængende på opslagstavlen, da min yngste var lille. Som en reminder om det vigtige arbejde jeg som forælder havde, for at stimulere mit barn til at udvikle sig sprogligt og kommunikativt.

Denne guideline giver anbefalinger til, hvordan du kan stimulere dit barn sprogligt og kommunikativt på et givent alderstrin. Ligesom den anbefaler yderligere tiltag, hvis barnet ikke følger de forventelige opnåede kompetencer.

Med denne guideline i hånden vil du som forælder til et barn med MISTANKE om en udviklingsforstyrrelse som f.eks. Autisme, kunne argumentere for vigtigheden af en nærmere observation og undersøgelse af din guldklump overfor en måske uforstående partner, dagplejepædagog, PPR-talepædagog, etc.

Omvendt kan denne guideline også bruges i erkendelses-processen, hvis det er tværfagligt personale omkring dit barn, der har gjort DIG opmærksom på, at dit barn synes at afvige fra “normen” og du måske synes de overreagerer.

CPLOL er en europæisk  sammenslutning/komite af logopæder (talepædagoger), der blandt andet arbejder for at bidrage til udviklingen af den logopædiske praksis (http://www.cplol.eu/about-cplol/objectives.html).

 

 

 

Forfatter: Sara Louise Christiansen

Hejsa - og velkommen på min side! Jeg er - udover at være cand. mag. i audiologopædi (tale-hørepædagogik) - 38 år og mor til en dreng på 12 år med infantil autisme. Derudover har jeg flere års erhvervserfaring som tale-hørepædagog i PPR-regi, hvor jeg har varetaget den talepædagogiske bistand af børn og unge med forskellige tale-sprogvanskeligheder. Jeg har altid haft en forkærlighed for de "skæve børn" og forældresamarbejdet. Og bla arbejdet som primær hjemmetræner for en dreng med autisme og retardering ud fra ABA-metoden (anvendt adfærdsanalyse). Nogle kalder Autisme for "skilsmisse-diagnosen". Jeg tror ikke helt på det, for vi kan aldrig skyde skyld på vores børn, når vores parforhold halter. Jeg er i midlertid skilt fra mine to børns far og sendiagnosticeret med ADHD. Min datter på 9 år har generelle indlæringsvanskeligheder, og begge børn går således på specialskole. Min søn med autisme har også lidt af seperationsangst og derfor har vi været tilknyttet et forskningsprojekt på BUC i Risskov rettet mod børn med autisme og angst, hvor vi arbejdede kognitivt med angsten ud fra en metode, der hedder "Cool Kids". Jeg brænder for at dele ud af min viden og erfaring. Velkommen til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.